Mit lækre blad

Jeg elsker at sidde og bruge meget tid på at kigge på tøj til børnene. Til det bruger jeg ofte mit yndlings børnemagasin. Det er et børnemagasin jeg fik anbefalet fra en veninde. Hun har boet i USA i nogle år, og der var hun begyndt at læse det blad. Der er tale om LilleNords magasin fra USA, og er jo egentlig bare et magasin som omhandler tøj. Men grunden til at jeg godt kan lide at læse det børnemagasin i stedet for andre, er at det tøj de sætter sammen er fint. Men også fordi det er en blanding af dyre lækre ting sammen med lidt billigere basisvare. Men dette gør også, at man rent faktisk har råd til at købe det, som er i bladene. Det synes jeg nemlig godt kan blive et problem nogle gange. Man har slet ikke råd til at købe tøjet, og så bliver det lidt kedeligt bare at sidde og kigge på noget, man alligevel ikke kan købe.

Hellig tid

Faktisk er det blevet sådan et lille ritual, at jeg skal læse mit blad, når det kommer ind ad døren. For selvom det bare er et magasin som omhandler tøj, så er tiden hvor jeg sidder og kigger på de forskellige designs, blevet et lille frirum for mig. Jeg må da også indrømme, at jeg sidder med en lille drøm i maven om, at være hende, der er med til at sætte de forskellige outfits sammen. Jeg ved nemlig ikke noget bedre end små søde børne outfits. Og dengang jeg var yngre, gik jeg faktisk også med tankerne om at starte på designuddannelsen. Jeg interesserer mig nemlig meget for design, og bruger også meget tid på at finde lækkert tøj til mig selv. Men so far bliver det bare ved drømmen.