Forskellige slags strikkegarn

Jeg har fået den brillante ide, at jeg vil begynde at strikke igen. Jeg har strikket meget da jeg var yngre, men tiden og børnene gjorde at jeg fik lagt det på hylden. Jeg har virkelig strikket meget, endda en hel lang kjole til mig selv. Jeg fik desværre strikket den i noget uld garn, som kradsede, når jeg fik den på. Det samme gjorde sig gældende, da jeg strikkede min islandske bluse. Jeg tror efter mine dårlige oplevelser med uldgarn, at jeg ikke lige vælger dette produkt igen. Jeg har købt noget strikkegarn online som jeg har haft rigtig gode erfaringer med, mohair garn, dette produkt har jeg brugt til at strikke undertøj til min dreng der havde astma. Dejligt blødt, og nemt at vaske eller skylle op. Der er også rigtig mange forskellige andre produkter, som jeg har brugt. Bomuld er rigtig godt, hvis det er til om sommeren, her har jeg haft strikket bluser til mine tvillinger, der så så ens ud, at jeg måtte strikke deres bogstaver ind i bluserne, så lærerne på skolen, kunne kende forskel på pigerne. Det er ikke nemt at have enæggede tvillinger der ligner hinanden så meget, som mine gjorde – de fik endda forskellige øreringe sat i ørene, for at vi kunne kende forskel på dem, og alligevel lykkedes det dem at snyde lærerne i skolen, ved at bytte om på øreringene og bluserne. Jeg glæder mig til at begynde at strikke igen, og har lige været på google for at se hvad der findes.