Dengang og nu

Dengang og nu

Det er vildt at tænke på, hvor meget teknologien har rykket sig bare de sidste 20 år. Nogen gange har jeg svært ved at forestille mig, hvordan Verden egentlig kunne fungere, uden alt det teknologi vi har i dag, og det er til trods for, at jeg selv er barn af en tid, hvor teknologien på ingen måde var så udviklet, som den er i dag.

Dengang var der ikke smartphones, ja der var dårligt nok mobiltelefoner, og de der fandtes, var mest af alt henvendt til yuppier og forretningsmænd, eller de som bare havde penge nok til at investere i en. Computere var noget, som man brugte på kontorerne rundt omkring, men det var ikke noget, der var et fast inventar af ethvert hjem. Nettet var slet ikke kendt af den brede folkemængde, som det er det i dag, og det var heller ikke almindeligt, at alle havde mere end et fjernsyn derhjemme.

Det er skørt overhovedet at kunne tænke på, hvordan et samfund har kunnet fungere uden teknologien, som vi har det i dag, men det viser jo bare hvor hurtigt man adapterer den ny smarte teknologi til sit eget liv og til samfundet.