Dejlige danske sommer

Dejlige danske sommer

Dejlige danske sommer

Der er intet så godt som sommer i Danmark. Lange, lyse sommeraftener på terrassen. Friske danske jordbær købt direkte ved producenten. Isvafler på stranden. Familiehygge i sommerhuset. Listen er lang over alle de skønne ting, der gør sommer i Danmark til noget særligt.

Så snart solen titter frem fra sit skjul, myldrer glade danskere ud i den friske luft. Folk samles i parker og på pladser. Der grilles ved enhver given lejlighed, og cyklerne findes frem fra gemmerne. Rundt omkring i landet er der utallige musikfestivaller, udendørs biograf-arrangementer, cirkus og mange andre sjove og spændende ting at tage sig til.
Så, selvom det kan være skønt, at rejse væk til solsikre lande, vil der altid være noget helt specielt over den danske Sommer.